Bertrand Carton, 29 år,er netop tiltrådt som marketingchef i Excitor. Bertrand kommer fra bureaustillinger som strategisk planner i bl.a. Publicis og Guava og har senest været ansvarlig for new business samt strategiarbejde hos buzz marketing bureauet Very.
Bertrands rolle skal primært være at styrke Excitors brand kommunikation via de forskellige kanaler til Excitors kunder, potentielle kunder, partners og brugere af Excitors produkt, DME. En forenklet og mere målrettet kommunikation skal gøre det lettere at tiltrække nye kunder i Danmark og Europa.
“Med ansættelsen af en person fra reklamebranchen har vi målrettet søgt at tilføre Excitor en kapacitet, der kan bidrage til at optimere vores kommunikation i dagens mere konkurrenceprægede marked” siger Mads Skalbo, COO i Excitor.
“Med vor mobil-teknologi DME kan vi tilfredsstille alt fra det simpleste behov for e-mail synkronisering til det allermest avancerede behov for fuld central styring, kontrol og sikkerhed. Det gør kommunikationen vanskelig, idet vi taler til flere målgrupper og forskellige behov samtidig.”