Mia Erlund fratrådte i efteråret sin stilling som direktør og partner hos Peytz & Co. og Christian Aarfing er tidligere webspecialist samme sted.
Mia er uddannet cand.merc.dat fra Handelshøjskolen i København og har de seneste 10 år arbejdet med internet. Udover sin tid i Peytz & Co. har Mia arbejdet hos TV 2, FolkeFerie.dk og TDC.
Favola har desuden ansat Martin Ejvind Arthur Brauner som Art Director.
Martin er uddannet mediegrafiker og kommer fra en stilling som grafisk designer hos Peytz & Co. Martin vil være ansvarlig for både web og print design.
Favola er et mindre bureau, der hjælper små virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende med at skabe en identitet, positionere sig i markedet og udnytte internettets muligheder.
Favola kombinerer disciplinerne fra et traditionelt reklamebureau med disciplinerne fra et webbureau.
Allerede indenfor den første måned fik Favola sendt deres første løsninger på gaden – både i Danmark og USA.