Mads Haukrogh, 39, blev i august ansat som rådgiver og producent hos kommunikationsbureauet Friday. Nu bliver han samtidig leder af den nye video- og filmenhed.
Mads Haukrogh er uddannet tv-journalist i 2003 og er kommet til Friday efter syv år som selvstændig filmproducent og kommunikationsrådgiver.
Han har gennem årene produceret corporate film samt rådgivet og undervist virksomheder og organisationer i brugen af levende billeder.
Den nye satsning på at gøre film og video til en integreret del af bureauet, medfører en række investeringer i AV-udstyr, redigeringsværktøjer, studie og lys, hvilket også kommer blandt andet Fridays medie- og præsentationtræningsydelser til gode.
Friday vil stadig gøre brug af underleverandører inden for filmproduktion på større projekter, men vil i det nye set-up kunne løfte alle typer video- og filmopgaver hurtigere og bedre end tidligere.
Kort om Friday:
Friday blev stiftet i den 1. januar 2014 og arbejder med krise- og kommunikationsrådgivning, Public Relations i ordets bredeste forstand samt kommunikation og processer i forbindelse med organisationsforandringer.
Derudover producerer selskabet strategisk indhold i form af film, tekster og grundfortællinger til store og små virksomheder. Friday beskæftiger nu i alt otte rådgivere.