Ny Area sales manager for Midtjylland er Peter Østergaard.
Peter får fast base på Fs² kontorer i både Viborg og Skive.
Opgaven for Peter bliver fremover at styrke og videreudvikle salget af primært biografreklamer i det midt- og østjyske område, samt at promovere øvrige produkter i Bookascreen herunder nyeste produkt Eventgames.dk.
Peters erfaring inden for salg, ledelse og strategi stammer fra tidligere ansættelser ved blandt andet Link Mobility A/S og Eniro Danmark A/S.
Peter er 50 år gammel og er privat bosat i Viborg med sin kone og to børn.
Til at håndtere det lokale og regionale reklamesalg i København og det nordsjællandske område, er 45 årige Jesper Husen ansat som Area sales manager.
Jespers rolle bliver ligesom Peters i vest at styrke salget af biografreklamer, samt at forstærke krydssalget mellem øvrige medier i Bookascreen.
Jesper har mange års erfaring inden for salg og markedsføring i mediebranchen blandt andet hos Berlingske Media og Clear Channel.
Jesper Husen er far til to og bor i Sorø.