Anna Rørbæks professionelle karriere har bragt hende via konsulentbranchen til Christiansborg, hvor hun i en årrække var ansat i Radikale Venstres pressetjeneste som presseansvarlig og siden kampagneansvarlig.
Hos de Radikale var hun af de hovedansvarlige for partiets kampagne i forbindelse med folketingsvalget i 2011.
Siden skiftede Anna Rørbæk Borgen ud med en stilling som kommunikationschef, hvor hun blev en del af ledelsen på Roskilde Katedralskole.
Her fik hun ansvaret for at styrke både den interne og eksterne kommunikation, hvilket var en medvirkende faktor til, at gymnasiet var det mest søgte, da der skulle optages nye elever i 2012.
” Anna har vist flere gange i sin karriere, at hun kan skabe ændringer med kommunikation. Og jeg er overbevist om, at Annas kompetencer, drive og dedikation vil være en gevinst internt såvel som for vores kunder. Og så er det vores håb, at Annas kendskab til uddannelsessektoren kan være med til at udvikle et nyt forretningsområde”, siger Maria Steno, adm.dir. i Geelmuyden.Kiese.
Anna Rørbæk er uddannet cand.mag. i Medievidenskab og Retorik fra Københavns Universitet.