Holm Kommunikation ansætter projektleder

Mette Lund Kjærgaard er ansat som projektleder i Holm Kommunikation A/S i København.

Mette Lund Kjærgaard er 26 år og nyuddannet kandidat i Kommunikationsledelse og Erhvervsøkonomi (cand.merc.kom.) samt BA i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation fra Copenhagen Business School.

Mette startede som praktikant i Holm Kommunikation A/S allerede i august 2009 og har siden været tilknyttet Holm Kommunikation som projektkoordinator.

Mette har tidligere arbejdet med både intern og ekstern kommunikation i IBM Communications.

Holm Kommunikation A/S er et full-service bureau inden for PR og kommunikation. Bureauet blev etableret i 1998 af Morten Holm, og i dag beskæftiger Holm Kommunikation A/S og datterselskabet Holm PR & Projekt samlet 20 medarbejdere. Holm Kommunikation A/S har særlige kompetencer inden for it, sundhed, fødevarer, finans, livsstilsprodukter og offentlige kampagner.