Holm Kommunikation ansætter og udnævner

Maria Lundsby Krüger bliver ansat som seniorkonsulent og Mathias Holm Pedersen bliver udnævnt.

Maria Lundsby Krüger er 1. marts tiltrådt som ny seniorkonsulent hos Holm Kommunikation A/S.

Den 32-årige journalist er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2006 og kommer fra en stilling som presserådgiver hos PFA Pension.

Holm Kommunikations nye seniorkonsulent har erfaring med særligt finansiel kommunikation fra tidligere job som kommunikationsrådgiver hos Arbejdernes Landsbank og Skandia.

Maria Lundsby Krüger har desuden arbejdet som nyhedsjournalist i JP/Politikens Hus og hos Berlingske Media.

 

Mathias Holm Pedersen er 1. marts udnævnt til seniorkonsulent, hvor han har været ansat i 3 år.

Mathias Holm Pedersen rådgiver bureauets kunder om både PR og Public Affairs, især inden for it, transport, fødevarer og medicinalindustrien.

Før han kom til Holm Kommunikation, har Mathias været forbi en række andre kommunikationsbureauer, og han har tidligere været ansat i Landbrug og Fødevarer samt arbejdet med Public Diplomacy og kommunikation på den Danske Ambassade i Washington D.C.

Mathias er uddannet cand.comm. i Kommunikation og Medievidenskab fra Roskilde Universitet.