Holm Kommunikation har ansat ny seniorkonsulent

Jes Schyum kommer fra en stilling som nordisk kommunikationschef hos Adobe.

Jes Schyum er ny seniorkonsulent hos Holm Kommunikation.

Her skal han bidrage med sin erfaring og viden om digital marketing, IT og kreativitet.

Han kommer fra en stilling som nordisk kommunikationschef hos Adobe. Foruden sin tid hos Adobe har Jes Schyum 25 års erfaring fra branchen og har vundet flere kommunikationspriser de sidste par år, senest en international AMEC Gold Award for ‘Best use of measurement for a single event’.

“Vi er super glade for at få en dygtig og erfaren profil som Jes Schyum med på vores hold,” udtaler Mathias Holm Pedersen, managing partner i Holm Kommunikation.

Jes Schyum er uddannet i Public Relations, Danish og Economics fra Roskilde universitet.