IDP opruster med erfaren projektleder

Suzi Hansen har tidligere været hos Manipulation og Kunde & Co.

Suzi Hansen, 39, er ansat pr. 6. juni og kommer med 14 års erfaring inden for markedsføring og kommunikation – otte af dem hos nogle af landets største bureauer, hvor hun med en dyb kreativ og strategisk forståelse har fungeret som projektleder.

Hos IDP bliver hun bindeled mellem det kreative team og kunderne, og skal sikre effektiv koordinering og styring af projekter frem til levering.

Om IDP

IDP, står for IDentity Provided og er et designbureau specialiseret i visuel kommunikation – online og offline. IDP udvikler identitetsdesign, webproduktioner og kampagner for både danske og udenlandske virksomheder. Heriblandt Steen og Strøm, Mentaline, UK2NET LaboGene mv.