Infomedia fortsætter med at ansætte

I de seneste 6 måneder har Infomedia ansat 8 medarbejdere. Nu ansætter de endnu to.

2 kommercielle medarbejdere i april, en marketingchef i juni, en strategic relations manager i august og 4 medarbejdere til produktudvikling i november.

Det er ikke nok for Infomedia, der her i det nye år fortsætter med at ansætte en salgschef og en senior client manager.

Den nye salgschef er Nicolai van Wylich.

Han kommer fra en stilling som selvstændig konsulent i sin egen virksomhed, Impact Leadership ApS, hvor han har undervist, coachet, og rådgivet både private og halv-offentlige virksomheder.

Nicolai har desuden mere end 20 års erfaring med salgsledelse som både salgschef og marketingchef for veletablerede virksomheder i Danmark og i udlandet.

Anders Brogaard er den nye senior client manager.

Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Enalyzer Consulting, hvor han har haft ansvaret for salg til og rådgivning af kunder og emner inden for både det offentlige og private segment.

Anders har derfor solid erfaring med løsningssalg til B2B-markedet og har i kraft af tidligere ansættelse i Observer samtidig et godt kendskab til Infomedias forretningsområde.

Infomedia har i alt 150 ansatte