I takt med Infomedias voksende forretning inden for overvågning og analyse af sociale medier udvides deres social media-team med ansættelsen af Catharina Persson, der er tiltrådt som Senior Insights Advisor den 1. juni 2016.
Catharina Persson kommer tilbage til Danmark efter 8 år i London, hvor hun blandt andet har arbejdet som senior-rådgiver inden for en række centrale discipliner på sociale medier, herunder dataindsamling, måling og analyse hos både Ketchum og Manning Gottlieb OMD.
Ud over at løfte Infomedias social media-dialog med kunder til et nyt niveau, skal Catharina Persson være en central del af Infomedias fremtidige satsning på cross-media analyser og rådgivning.
Infomedia har igennem de sidste fem år arbejdet med løsninger og indsigt på sociale medier. Bl.a. i samarbejde med Talkwalker, en social data analytics-platform.
Infomedia er specialister inden for disciplinen ”social listening” og hjælper virksomheder og organisationer med at indsamle, tolke, formidle og synliggøre indsigter i forhold til at kunne træffe de bedste beslutninger inden for sociale medier, kommunikation, PR, marketing og salg.