Infopaq Danmark A/S har udnævnt Claus Jensen til adm. direktør.

Claus Jensen har arbejdet med kommunikation og PR i en årrække og har bl.a. været partner i Hill & Knowlton i 7 år.

Claus Jensen, 45, skal forstærke Infopaq Danmarks fokus på value added services og consulting inden for bl.a. rådgivning, analyse og sociale medier.

Han kommer fra en stilling som Managing Director for Infopaq Global Solution. Før det var han analysedirektør hos Cision.

Claus Jensen er cand.phil. fra Københavns Universitet og har desuden været ekstern lektor på IT-Universitetet.

 

Om Infopaq

Infopaq er en global, europæisk baseret virksomhed med ekspertise indenfor medier, publicitet, analyse og rådgivning. Ved at tilbyde medieovervågning, redaktionelle tjenester, kvalitative og kvantitative analyser samt konsulentrådgivning hjælper vi vores kunder med at forbedre deres kommunikationsindsats og derigennem opnå deres forretningsmål. Vi har ca. 6.500 kunder og mere end 500 medarbejdere i Danmark, Estland, Finland, Norge, Sverige og Tyskland.