JSL Publications opretter chefstilling for det samlede annoncesalg

Lennart le Févre er udnævnt til nyoprettet stilling som salgschef for JSL PUBLICATIONS A/S

38-årige Lennart le Févre har arbejdet i mediebranchen i 17 år.

Han startede i medieverdenen i 1994 og har bl.a. været salgsansvarlig på Dagbladet Børsen, Key Account Manager hos Aller Media og siden 2009 været ansat hos JSL PUBLICATIONS A/S som salgschef på BådNyt.

Med sin nye stilling får Lennart le Févre det overordnede ansvar for det samlede annoncesalg på JSL PUBLICATIONS A/S’ magasinportefølje, der i dag omfatter BådNyt, Golfmagasinet, JAGT, Vildt & Våben, MAD&venner, Vi med Hund, Bil Ekspressen samt Mest for Mænd.