Mads Neble bliver marketingdirektør hos Just-Eat.dk og får dermed det overordnede ansvar for marketingaktiviteterne.
Han har mange års erfaring med marketing fra blandt andet Telia, hvor han sluttede som marketingchef og Telenor,, hvor han i 2 ½ år var marketingchef for CRM og online.
Mads Neble er ifølge LinkedIn både cand.merc. i Økonomisk markedsføring og i Organisation.
Just-Eat har også ansat Rikke Melson Jürgensen som marketingkoordinator.
Hun skal gennemføre Just-Eats marketingkampagner og er ansvarlig for afholdelse af konferencer samt events for restauranterne.
Rikke har tidligere arbejdet for sushi-kæden Letz Sushi og reklamebureauet OneCph.
Hun er uddannet i markedsføring fra Niels Brock.
Derudover er Casper Vestereng startet som online editor, hvor han er ansvarlig for kommunikationen i Just-Eat og skal stå for udarbejdelsen af pressemeddelelser, medieovervågning, videoproduktion og sociale medier.
Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har erfaring fra både onlinevirksomheder, landsdækkende dagblade og med tv-produktion.
Endelig er Signa Schjønning startet som PPC account manager Denmark & Ireland, hvor hun er ansvarlig for alle PPC-aktiviteter i Just-Eat og står for udarbejdelse af Facebook, Google Adwords og OpenAd Exchange annoncering.
Hun har tidligere arbejdet for a-better-traffic.com og er uddannet i international marketing og tysk.