Eva Svavars Frandsen, 30, har i de seneste fem år arbejdet som fuldmægtig i Erhvervs- og Vækstministeriet.
Her har hun stået i spidsen for ministeriets strategiske aktiviteter omkring turisme, oplevelsesøkonomi og nation branding.
Derudover har hun erfaring fra Venstres pressetjeneste.
Eva har en bachelorgrad fra Roskilde Universitet i EU-studier og en overbygning i politisk kommunikation og ledelse fra CBS.
Anders Elleby Nielsen, 29, har blandt andet erfaring fra Jyllands-Posten samt det aarhusianske bureau ”Kommunikationspartiet”.
Han er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Herudover har han en kandidatuddannelse i journalistik og statskundskab fra Aarhus Universitet.
Heidi Lundø, 28, har sideløbende med sine studier arbejdet for blandt andet Egmont-koncernen.
Hun er uddannet i dansk fra Københavns Universitet med speciale i strategisk kommunikation og corporate branding.