Kemp & Kjær opruster med journalist

Kemp & Kjær har ansat første fuldtidsmedarbejder.

Rasmus Bruun er tiltrådt som PR-konsulent hos Kemp & Kjær ApS, hvor han skal hjælpe med at skaffe presseomtale for en bred vifte af kunder.

Han har tidligere arbejdet som redaktionschef på footy.dk, hvor han dækkede Champions League, fodboldlandsholdet og Superligaen.

Senest har han boet i Amsterdam, hvor han lavede forbrugerorienteret PR og marketing for hollandske Opposuits.com.

Rasmus blev uddannet cand.comm i 2013 og skrev speciale i krisekommunikation.

Kemp & Kjær blev stiftet i 2015 af Jakob Kemp Hessellund og Mark Benfeldt Kjær.