Klausen + Partners får ny bestyrelsesformand

Jens Vasehus er til daglig partner i konsulentvirksomhed.

Jens Vasehus, 60, er til dagligt partner og formand i konsulentvirksomheden Implement A/S, der arbejder med strategiske forandringer.

Den nye bestyrelsesformand skal bidrage til at styrke bureauets platform inden for kommunikation der skaber målbart salg.

”Jens er jo en af de bedste til at tænke implementering af strategi. Og det er lige præcis det, vi har brug for. Vi er jo en virksomhed, der lever af at tænke strategisk på vores kunders vegne. Derfor er det vigtigt at have et forum, hvor man bliver tvunget til at tænke ud over det sædvanlige. Meget få bureauer har en professionel bestyrelse, og forsømmer derfor den mulighed, det er at få modspil på deres egen forretning”, siger Hans-Henrik Søndersted-Olsen i en pressemeddelelse.