Kommunikationsbureau udnævner PR-chef

Tina Baungaard-Jensen har hidtil været senior rådgiver.

Tina Baungaard-Jensen er udnævnt til head of PR Denmark hos kommunikationsbureauet Ehrenberg Kommunikation.

Her får hun ansvaret for alle danske PR- og kommunikationsaktiviteter.

Tina Baungaard-Jensen har været hos Ehrenberg Kommunikation siden 2012 som senior kommunikationsrådgiver.

Hun har mere end 20 års erfaring inden for PR, kommunikation og branding på et strategisk og operationelt niveau. T

ina Baungaard-Jensen har tidligere været brandingchef og international pressechef hos turistorganisationen Visit Denmark samt presse- og kommunikationschef for forlystelsesparkerne Dyrehavsbakken og Legoland.

Af uddannelse har Tina en bachelor i strategisk kommunikation fra Syddansk Universitet og en tillægsuddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.