Kristoffer Apollo er udnævnt til Head of Communication i Eniro-koncernen, hvor han får det globale ansvar for Eniros eksterne og interne kommunikationsarbejde.
Kristoffer kommer fra en stilling som Communication Manager i Eniro Danmark.
Han kom oprindelig til Eniro i 2009 og har tidligere haft lederstillinger inden for kommunikation og journalistik hos TDC, Benjamin Media og Berlingske Media.
Desuden er Mikkel Nedza udnævnt til Head of Sales Support i Eniro-koncernen, hvor han får ansvaret for Eniros salgssupport- og kundeserviceafdelinger i Sverige, Norge og Danmark.
Mikkel kommer fra en stilling som Chef for Kundeservice og Salgssupport i Eniro Danmark.
Han kom oprindelig til Eniro i 2007 og har tidligere haft lederstillinger hos StepStone og ClearChannel Danmark.
Derudover tiltræder Charlotte Lentini From den 1. december som HR-chef i Eniro Danmark A/S, hvor hun samtidig bliver Office Manager med ansvar for den daglige drift af Eniros danske kontor.
Charlotte kommer fra en stilling som HR Project Manager i Eniro-koncernen, og hun har bestridt lederstillinger i en række forskellige funktioner i Eniro, siden hun kom til virksomheden i forbindelse med overtagelsen af Mostrups Forlag i 1998.