Kommunikationschef til A-kasse

René Brocelius Ottesen kommer fra en stilling som forstander.

René Brocelius Ottesen, 51 år, er ansat som kommunikationschef hos a-kasse og fagforeningen Krifa i kommunikationsafdelingen i Aarhus.

Han kommer fra en stilling som forstander for efterskolen Alterna i Mariager.

Han har tidligere været direktør for Københavns Kristne Radio og frikirkepræst i Københavns Kristne Kulturcenter.

René Brocelius Ottesen har en teologisk uddannelse og en master i retorik og formidling fra Aarhus Universitet.