Kommunikationsvirksomhed går ind i internationalt netværk

Kommunikationsvirksomheden Rud Pedersen går i partnerskab med APCO Worldwide

Med APCO Worldwide får Rud Pedersen, der selv har kontorer i Stockholm, Gøteborg, København, og Oslo samarbejde med kontorer mere end 30 steder rundt om i verden

 “APCO og Rud Pedersen har i lang tid arbejdet sammen, og jeg er glad for, at vi nu konsoliderer den erfaring, så vi kan tilbyde en service til kunder, der ønsker at varetage deres omdømme og interesser inden for dette marked,” siger Ed Walsh, administrativ direktør for APCO’s europæiske afdeling, i en pressemeddelelse.

Morten Rud Pedersen, adm.dir. tilføjer:

”Denne aftale gør det muligt for os at tilbyde en global service. Vores tidligere samarbejde har vist at APCO’s globale repræsentation kombineret med vores ekspertise vil være et godt aktiv for skandinaviske virksomheder og organisationer, der ønsker at kommunikere globalt. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet gennem dette partnerskab.”

Rud Pedersen, der har 25 ansatte, er grundlagt i 2002 og tilbyder ekspertise i public affairs, strategisk kommunikation og interesse- og krisehåndtering, hvilket komplementerer APCO’s kommunikationsydelser, der tilbydes over hele verden.

APCO Worldwide, der har hovedkvarter i Washington D.C., er grundlagt i 1984 og er en prisvindende, uafhængig ejet globalt kommunikations-konsulentvirksomhed med kontorer i storbyer i USA, Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien.

APCO udbyder services, der er relateret til handel, industri og finans; medier, offentlig opinion og samfund; og offentlig politik.