Kragelund Kommunikation har ansat seniorkonsulent

Michèle Christensen kommer fra Ønskebørn.

Michèle Christensen skal som seniorkonsulent ved Kragelund Kommunikation arbejde med strategisk marketing, kommunikation og PR for bureauets btc-kunder. Herudover står hun for salg og opbygning af nye kunderelationer.

Michèle har næsten 20 års erfaring inden for marketing og PR med særlig fokus på detail, mode og livsstilsområdet på tværs af digitale og trykte medier.

Hun kommer fra en stilling som Category -og Marketing Manager hos ØnskeBørn.

Michèle er uddannet cand. merc. i økonomi med en MBA i marketing, salg og kommunikation fra AUDENCIA, Nantes Business School i Frankrig og Aarhus Business School.

Derudover er hun uddannet designer fra den franske designskole SupMod.