Kreative starter digitalt bureau

Interaktionsdesigner, UX Designer og kreativ projektleder har slået sig sammen og stiftet et nyt kreativt digitalt bureau.

Ajukreizi hedder et nyt digitalt bureau. Og det udtales ’are you crazy’.

Bag bureauet står interaktionsdesigner Jarl Lyng, UX Designer Kenneth Jensen og kreativ projektleder Jesper Balzer.

Navnet er tænkt ud fra bureauets strategitænkning, der ifølge en pressemeddelelse kortlægger de anderledes og skæve løsninger og ikke stiller sig tilfreds med det åbenlyse, men mener derimod, at den skøre idé ofte gør den store forskel.

Ajukreizi har i deres korte virke allerede samarbejdet med blandt andet Patchwork New Media, Native Instruments, MediaCom, Mindshare, Satair.