Kubb&co får ny Head of Operations

Vicki Kvist Gaulshøj bliver Head of Operations på det voksende bureau, Kubb&co.

Vicki kommer til at stå i spidsen for project management og operations samt udviklingen af strategi i relation til client services.

Vicki har været Account Director på en længere række bureauer i København og London. Hun forlader en stilling som Client Director på bureauet Butter i København.

Hun har mere end 10 års markedsføringserfaring i ryggen og har i sin karrieres løb udfyldt flere forskellige roller for mange højprofilerede kunder.

Vicki brænder for integrerede markedsløsninger, der båder overrasker og efterlader et dybt indtryk på folk. Listen af brands hun har arbejdet med, er lang: Royal Unibrew, IKEA, LEGO, H&M, KVIK, Specsavers, DFDS, Samsung, SONY, AP Pension, Sprint Business og mange flere.