Kundedirektør fra 3 skifter til Telenor

Mikkel Torsting skifter privatmarkedet ud i 3 med samme marked i Telenor og bliver medlem af direktionen.

Mikkel Torsting starter dog først den 1. februar 2013.

Det er netop på det tidspunkt, at den nuværende privatdirektør i Telenor, Mattias Ringgvists kontrakt udløber, og så har han ønsket at vende tilbage til Sverige.

Mikkel Torsting kommer til at indgå i Telenors direktion, når han indtræder som privatdirektør.

Adm.dir. i Telenor Marek Slacik siger om den nye privatkundedirektør:

”Mikkel er utrolig talentfuld og har et stærkt kendskab til forbrugermarkedet, og jeg ser frem til, at han starter hos os”.

Mikkel Torsting startede sin karriere hos Dansk Supermarked. Siden 2005 har han været ansat i 3, hvor han har haft ansvar for marketing og salg i privatdivisionen og senest har været direktør for området.