Marketing & Communications Director til Valcon

Annika Krogh Colombo kommer fra Devoteam.

Annika Krogh Colombo er ansat som Marketing & Communications Director hos managementkonsulentvirksomheden Valcon.

Annika kommer fra en stilling som Head of Marketing, Communications & HR hos Devoteam.

Annikas erfaring er primært opbygget i IT-branchen hos bl.a. Microsoft, SAP og KMD, hvor hun har haft en række forskellige roller inden for marketing, kommunikation og HR.

Et enkelt spring i rækkerne til en stilling som administrerende direktør i et mindre call-center er det også blevet til, inden Annika igen er vendt retur til sine kernekompetencer inden for marketing, kommunikation og branding.

Hos Valcon bliver det netop disse kompetencer, som Annika skal trække på, idet Valcon ønsker at styrke sin branding og øge kendskabsgraden til virksomheden.

Annika har en HD i Afsætning samt en CBA fra AVT Business School.