Marketing Manager til Basware

Maria Mingolla Kielgast kommer fra Microsoft.

Maria Mingolla Kielgast, 43, er ansat som Marketing Manager i Basware i Søborg, som er en globalt ledende leverandør af løsninger til purchase-to-pay & e-fakturering.

I sin nye rolle skal hun udbrede kendskabet yderligere til Baswares produkter og ydelser, som fokuserer på at forenkle og strømline fakturaer og finansielle transaktioner mellem virksomheder, så de bliver mere sikre og mindre omkostningstunge.

Maria Mingolla Kielgast kommer fra en stilling som Marcom Manager hos Microsoft, hvor hun har været de seneste ni år. Her havde hun fokus på små og mellemstore virksomheder og Microsofts partnerkanal.

Inden da har hun blandt andet været med til at grundlægge og drive Morgan’s Diner i Elmegade på Nørrebro, som blev nomineret til den bedste cafe af AOK.dk.

Maria er uddannet Cand.ling.merc i fransk fra CBS og Sorbonne i Paris.