Marketingchef til Globase

Rasmus Kurek kommer fra DG Media.

Rasmus Kurek, 42, er ny marketingchef hos Globase. Han kommer fra et job som Business Development Director hos mediehuset DG Media, hvor han havde det overordnede ansvar for udvikling og markedsføring af DG Medias kommercielle aktiviteter i Skandinavien.

Rasmus har tidligere arbejdet hos Avis Biludlejning, Budget Rent a Car og CarCo.

Den nye marketingchef skal fokusere på marketing og kommunikation af Globases ekspertise inden for teknologi, implementering og metoder til eksekvering af effektiv dialog markedsføring.

”I starten vil jeg prioritere kunde- og markedsindsigt, som skal være med til at skabe fundamentet for udvikling af Globases brand, forøge kundeværdien samt bidrage til kundetilvækst,” siger Rasmus Kurek.