Som digital seniorrådgiver hos design- og kommunikationsbureauet Meyer & Bukdahl as, skal Jacob Hvam have fokus på det digitale – og skal stå for at videreudvikle firmaets palette af online ydelser, herunder årsrapporter og magasiner.
Sideløbende vil Jacob rådgive strategisk om digitale medier, kommunikation og visuel identitet.
Seneste ansættelse var som seniorrådgiver hos webbureauet KathArt Interactive, hvor han var drivkraften bag en lang række digitale løsninger for nogle af Danmarks store virksomheder og organisationer.
Jacob er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet.