Momondo ansætter fem nye medarbejdere

Momondo ansætter en UX Designer, en Desktop Support Engineer, en Marketing Manager, en Organic Performance Manager og en Global CRM Manager.

Jan Stefan Rusin er ny global CRM Manager hos Momondo. Jan skal være med til at optimere Momondos digitale kanaler med fokus på e-mail. Han har tidligere været ansat som solution architect hos Nordlid, hvor han har arbejdet med e-mailsystemer og udviklet loyalitetsprogrammer. Derudover har Jan tidligere arbejdet hos Zoomio og Atcore.

Giulia Cavallasca er startet som organic performance manager, hvor hun har SEO-ansvaret for Momondos italienske marked. Giulia har tidligere arbejdet som marketingkoordinator for en dansk startup virksomhed, hvor hun var ansvarlig for alle marketingaktiviteter – både online og offline – samt PR.

Cyrielle Torpe er ansat som marketing manager, hvor hun har ansvaret for momondos marketing-aktiviteter på momondos franske marked. Cyrielle har tidligere været ansat som digital marketing specialist hos EasyTranslate, hvor hun var ansvarlig for at implementere kampagner på tværs af forskellige markeder.

Farnaz Khoshab er ansat som desktop support engineer, hvor hun sammen med resten af IT-afdelingen skal være med til at supportere Momondos ansatte. Farnaz har erfaring som it-supporter fra tidligere stillinger.

Sharon Hsien-Pu Chen er ansat som UX designer, hvor hun skal arbejde sammen med resten af Hotel-teamet. Sharon kommer fra en stilling som Interaction Designer hos Bloomberg og har også tidligere været ansat som grafisk designer, webdesigner og front-end udvikler.