Anne Faigh Rydell er ny PR- manager hos Momondo og skal stå for pr-aktiviteterne på flere markeder, herunder udvikle og måle på kampagner.
Hun kommer fra et job som kommunikationskonsulent hos PR-bureauet Lean og har tidligere været konsulent hos Burson-Marsteller.
Momondo har også ansat to content producers.
Det er Luke Richardsson og Marta Troores Pereira.
Luke Richardssons primære arbejdsområder er at udarbejde indhold til blogs, kampagner og sociale medier samt fremme dialogen med Momondos målgruppe.
Han har tidligere arbejdet som ansvarlig for brugerinvolvering på et pladeselskab samt som filmkritiker og kulturjournalist for engelske aviser og magasiner.
Marta Troores Pereira skal som content producer udvikle indhold til Momondos blogs. Hun har tidligere arbejdet som manuskriptforfatter i bl.a. Portugal.
Endelig er Jay Zahiri ansat som art director, hvor han primært skal arbejde med online og offline-kampagner. Han har arbejdet med grafisk design og webudvikling i ti år, bl.a. i forskellige start-up virksomheder.