Musikbranchen har fået et nyt PR-bureau

To garvede folk fra musikbranchen har startet eget bureau.

Musikbranchen har fået et nyt PR- og management bureau.

Bureauet, der hedder Shine Music, er startet med det formål at ’vejlede sangere, musikere og bands med deres valgmuligheder, samt give dem konsulenthjælp indenfor A&R (artists & repertoire), promotion og management’.

Stifterne af bureauet er Ane Marie Halborg-Møller og Las Thomsen :

Ane Marie Halborg-Møller har arbejdet 10 år som freelance festarrangør, klubmaker og musikarrangementspromotor, med bl.a. Distortion, Republik Weimar og et undergrunds arrangementer.

Sideløbende har hun arbejdet som selvstændig manager og musikbranchekonsulent for bl.a. I Got You On Tape, Kira Skov, Ane Trolle, Giana Factory etc

Las Thomsen kommer fra Virgin Records, hvor han var i 16 år, bl.a. som Promotion Manager for Lenny Kravitz, Smashing Pumpkins, Rolling Stones, The Cult, Skunk Anansie ogBryan Ferry.

Før det var han 4 år på Universal Music, hvor han var Promotion Director for bl.a. Magtens Korridorer, Sort Sol, Rammstein, U2, Teitur, Tue West, Julie Maria, Hush, Aqua, Jokeren.

Las Thomsen har desuden haft eget bureau.