Navnenyt: CMO til Alm. Brand Group

Læs også: Digital chef til Publicis Media Danmark. Erhvervsredaktør til KommPress. Senior account manager til Pong.

Alm. Brand Group ansætter ny CMO

Jacob Weinreich starter til april som brand- og marketingdirektør i Alm. Brand Group. Som en del af koncernens kommercielle ledelse vil han få det overordnede ansvar for Alm. Brand Groups brand- og marketingstrategi og eksekveringen af denne. 

Jacob Weinreich kommer fra en stilling som vicedirektør hos Lederne, hvor han havde ansvaret for brand, marketing, kommunikation, loyalitet og medier samt dele af den kommercielle forretning, herunder pension og personforsikringer.  

Før sin tid hos Lederne var han CMO hos TV2, hvor han stod i spidsen for marketing-, medie-, design- og kommunikationsafdelingerne og refererede til TV2’s administrerende direktør.

 

Jacob Weinreich

Publicis Media henter digital chef til Danmark

Publicis Media Danmark har ansat Johan Micheelsen som ny head of digital & PMX. Han skal drive bureauets digitale transformation og samle investering, performance og teknologi i én integreret agenda.

Johan Micheelsen er flyttet tilbage til Danmark efter 11 år i udlandet. Senest kommer han fra en stilling som media director hos Cummins&Partners i Australien. Tidligere bl.a. været head of growth marketing hos Menulog samt marketingchef hos Employment Hero.

Johan har desuden tidligere arbejdet hos bl.a. IPG Mediabrands og GroupM, hvor han har stået i spidsen for paid media, programmatic og performance-aktiviteter på tværs af markeder.

Johan Micheelsen

KommPress ansætter tidl. erhvervsredaktør

Kommunikationsbureauet KommPress ansætter tidligere erhvervsredaktør på Avisen Danmark og tidligere journalist på dagbladetBørsen, Jens Bertelsen som seniorrådgiver.

Ved siden af sit arbejde er Jens Bertelsen fagansvarlig for detailhandel på Lex – Danmarks Nationalleksikon. Desiden har han de seneste 14 år siddet i bestyrelsen for Odense Journalistforening, heraf ni år som formand.  

Jens Bertelsen

Ny Senior account director til Pong

Gitte Andersen er ansat som senior account director hos Pong. Hun kommer fra Robert/Boisen & Liked-minded, hvor hun var head of culture og associate partner i en lang årrække. Tidligere har hun bl.a. arebjdet bos BBDO Danmark og Grey.

Gitte Andersen