Navnenyt: Columbus udnævner CMO

Læs også: Seks nye medarbejdere til The Garden, udnævnelse til digitalmarketingansvarlig hos Apropos Bureau, ny CMO til Pandora.



Seks nye medarbejdere til The Garden

Det digitale bureau The Garden har ansat seks medarbejdere og er på ti måneder vokset fra tre til 18 fuldtidsansatte.

Louise Nørgaard Dam er tiltrådt i en rolle som head of commercial og senior partner. Hun får ansvaret for at drive bureauets client service-team.

Louise Nørgaard Dam kommer fra en rolle som executive director og co-market lead for Merkle Danmark, hvor hun har værert ansat i en længere årrække.

Kristoffer Brinch Kjeldby er startet som partner og senior software engineer. Kristoffer Brinch Kjeldby er Sitecore MVP. Han kommer fra en stilling som team lead og senior software engineer hos Merkle Danmark, hvor også han har været en længere årrække.

Rasmus Mousten Andersen er ansat som senior experience designer. Han kommer fra en rolle som medstifter af startuppen Hubbl.co og har tidligere bl.a. været designer hos Isobar i Amsterdam.

Hannah Lee er kommet til bureauet i en rolle som experience designer. Hannah Lee startede sin karriere på Landor & Fitch’s Hong Kong-kontor og har de seneste to år været digital designer hos Charlie Tango.

Galyna Baz er blevet ansat som junior experience designer efter en kort praktikperiode. Galyna Baz er uddannet i computer science fra Donetsk Universitet i Ukraine og har en baggrund som professionel fotograf.

Endelig er Razvan Mirel Paraschivu startet i en position som senior frontend engineer. Razvan Mirel Paraschivu begyndte udvikler-karrieren hos EA/Electronic Arts, og kommer senest fra en stilling som web stack developer hos Merkle Danmark.

Øverste række fra venstre: Louise Dam, Kristoffer Kjeldby, Hannah Lee. Nederst: Rasmus M. Andersen, Galyna Baz, Razvan Paraschivu.

Columbus udnævner CMO

Beatrice Silow er udnævnt som CMO med globalt ansvar for Columbus’ marketing- & brandstrategi. Hendes opgave bliver at fokusere på at øge kendskabet til Columbus’ brand, drive effektiv storytelling, og støtte Columbus’ vækstambitioner.

Beatrice Silow bliver en del af Columbus’ group management team med reference til COO Ole Fritze. Hendes primære arbejdsplads vil være i Göteborg.

Beatrice Silow har en MSc i Mechanical Engineering fra Chalmers University of Technology i Sverige. I 2023 modtog hun Microsoft’s Power Women in Tech Award, som sætter fokus på kvindelige tech-ledere, der har skabt ekstraordinære karrierer og aktivt bidrager til at fremme kvinder og piger indenfor STEM-områderne (Science, Technology, Engineering, and Mathematics).

Beatrice Silow

Udnævnelse til digital marketingansvarlig på Apropos Bureau

Apropos Bureau har udnævnt Jens Ulsøe som ny digital marketingansvarlig for den digitale afdeling. Udnævnelsen et skridt mod at skabe større gennemsigtighed og værdi for kunderne.

Jens Ulsøe har været en del af Apropos Bureau siden 2020, hvor han startede som studiemedhjælper og senere blev digital marketingspecialist på fuldtid.

Jens Ulsøe

NY CMO til Pandora

Berta de Pablos-Barbier bliver fra 1. november ny CMO hos Pandora, hvor hun vil rapportere direkte til CEO Alexander Lacik og indgå i Pandoras Executive Leadership Team.

Berta de Pablos-Barbier har 30 års erfaring som leder i globale luksus- og forbrugsvarebrands. Senest har hun været præsident og CEO for LVMH’s champagnebrands Moët & Chandon, Dom Perignon og Mercier. Før dette var hun chief growth officer hos Mars Wrigley og CMO hos Lacoste.

Berta de Pablos-Barbier har også erfaring fra smykkebranchen som VP for marketing og kommunikation hos Kering-ejede Boucheron.

Berta de Pablos-Barbier