Direktør for digital marketing hos Jyske Bank
Peter Løbner er ansat som afdelingsdirektør for digital marketing og salg hos Jyske Bank. Her skal han hjælpe banken med at nå deres målsætninger inden for kundetilgang og digitalt salg.
Peter Løbner kommer fra et job som CMO hos Mybanker og har tidligere haft et tilsvarende job hos Lendo Danmark.

Kampagnespecialist til Mascot International
Maja Soelberg Friborg er ansat som chain & campaign specialist i marketingafdelingen hos Mascot International. Hun kommer fra Danish Crown, hvor hun var global product manager. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos Gro Company og i Legoland.

Community Agency udvider med nyt forretningsområde
Community Agency udvider med analyse og indsigt som ny, selvstændigt forretningsområde. Chefen for den nye afdeling bliver Helena Linde Pedersen.
Helena Linde Pedersen kommer senest fra Pleo, hvor hun var chef for strategiske indsigter. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos It’s a Bird samt hos Epinion.
Helena Linde Pedersen har en kandidat i antropologi fra Københavns Universitet.

Controller til Publicis
Søs Vedsted Pedersen er ansat som junior financial controller hos Publicis Groupe. Hun kommer til at sidde med daglige regnskabsopgaver for medie- og kreativafdelingen. Samtidig vil hun assistere ved månedsafslutninger samt rapporteringer til koncernen for den samlede danske afdeling af Publicis.
Søs Vedsted Pedersen er netop færdiguddannet ved Copenhagen Business Academy.

Dansker er ny global strategy director hos VML Map i Texas
Peter N. Jansen er flyttet til Austin i Texas for at tiltræde stillinge som global strategy director , B2B, hos VML Map. Her skal han have fokus på Nordamerika. Han har været ansat hos VML Map (tidligere Wunderman) i København siden 2021. Før det har han bl.a. arbejdet hos NNIT, Kvadrant Consulting og Frontpage.
