Publicis får interim kundechef og to nye praktikanter
Jesper Høyer er ny interim head of client services hos Publicis Media Danmark. Han får ansvaret for client services i media-afdelingen og skal være med til fortsat at sikre høj kunde-og medarbejdertilfredshed på tværs af kundeteams.
Jesper Høyer har senest været freelance konsulent & strategisk rådgiver for mindre virksomheder, og har siden 2005 haft forskellige roller på mediebureau og på mediesiden, heriblandt direktør for Airmagine, chief commercial director hos Carat og client director hos Publicis, Carat og OMD.

Kamille Dalum og Karl Essendrop Bach er blevet creative interns hos Publicis. De skal begge arbejde med indsigter og strategi samt kampagneideer, medieløsninger og data.
Kamille Dalum er uddannet i creative branding hos KEA, som fra 1. juli i år med en sammenlægning med CPHBusiness, har skiftet navn til EK – Erhvervsakademi København.
Karl Essendrop Bach studerer også creative branding hos EK og er færdig i januar 2026.


Forfremmelse hos Pentia
Ida Spedtsberg er blevet forfremmet til digital marketing lead hos Pentia. Hun har været ansat i knap to år. Hun har tidligere bl.a. arbejdet hos Merkle Danmark samt Advice
Ida Spedtsberg er uddannet cand.merc. i Erhvervsøkonomi og Virksomhedskommunikation fra CBS.

Mediaplanner til Nørgård Mikkelsen
Marianne Sandahl Sørensen er ansat som senior mediaplanner hos Nørgård Mikkelsen. Hun kommer fra Mediabrands Danmark, hvor hun senest var audio director. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos IUM Danmark og Discovery Networks Nordics.
Marianne Sandahl Sørensen har en master i marketing fra Northumbria University.
CRM-chef til Alm. Brand Group
Christian Linnelyst er ansat som lead management & CRM i Alm. Brand Group. Han kommer fra Rambøll, hvor han senest var head of insigths & analytics hos Rambøll. Christian Linnelyst har tidligere været marketingdirektør i DSB, managing director i Epionion, og og CMO i Homemate.

Brand director til Bruuns Bazar
Line Lyngholm er ansat som brand director hos Bruuns Bazar. Hun kommer fra New Balance, hvor hun var global commercial director. Tidligere har hun bl.a. været en længere årrække hos Bestseller.
Særlig rådgiver for energiminister bliver energichef hos Rud Pedersen
Rasmus Bønneland er fra 1. november ansat som senior director og head of energy hos Rud Pedersen. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver for Lars Aagaard i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Samtidig udnævnes Michael Dahl til partner. Han har været hos Rud Pedersen siden 2023, hidtil som head of energy.

CCO til E-bureauet
Frederik Zoega tiltræder som chief commercial officer hos E‑Bureauet. Her skal han styrke
bureauets strategiske ben og drive væksten på commerce teams – bureauets nye samarbejdsmodel,
hvor virksomheder kan købe senior e-commerce udviklingsteams.
Frederik Zoega kommer fra en stilling som digital direktør hos Kunde & Co.
