Ni nye medarbejdere til Momondo

Lara Mulady er startet som Copywriter & Content Manager hos Momondo. Her står hun bl.a. for at skrive produkttekster, nyhedsbreve og blogindlæg samt sikre konsistens i Momondos tekster på tværs […]

Lara Mulady er startet som Copywriter & Content Manager hos Momondo.

Her står hun bl.a. for at skrive produkttekster, nyhedsbreve og blogindlæg samt sikre konsistens i Momondos tekster på tværs af platforme.

Lara har erfaring som freelance tekstforfatter for Carat og Vizeum og har bl.a. været ansat hos Designit og Halbye, Kaag samt forskellige tech-virksomheder.

Camilla Hasling Wæver er startet som User Feedback Manager.

Her har hun ansvaret for at besvare bruger-feedback på det danske og engelske marked samt at sikre konsistens i håndteringen af bruger-feedback på øvrige markeder.

Camilla kommer fra en stilling som Program Secretary hos Cphbusiness, hvor hun var ansvarlig for applikationer og programmer.

Camilla har tidligere arbejdet som Senior Customer Care Executive hos Booking.com.

Mattias Lindblad er ny International Sales Manager, hvor han er medansvarlig for kontakten med Momondos samarbejds-partnere.

Mattias kommer senest fra et job som Sales Manager for Emirates i Dubai.

Her indgik han i deres Corporate Travel Team, hvor han havde ansvaret for kunder i Mellemøsten.

Tidligere har Mattias også arbejdet for rejsebureauet BIG Travel.

Peter Moazzami er ansat som Head of Organic Performance på de nordiske og engelsktalende markeder.

Peters primære fokusområder er at udvikle og implementere den strategi, der driver den organiske vækst på tværs af Momondos kanaler og platforme.

Peter har tidligere været ansat som SEO-konsulent hos Omnicom Media Group UK og har over 10 års erfaring med digital markedsføring.

Stein-Thore Mortensen er startet som Marketing Manager for det norske marked.

Her arbejder Stein-Thore på at udvide samt forbedre Momondos marketinginitiativer på tværs af betalte kanaler på det norske marked.

Stein-Thore har tidligere været ansat hos Google som kampagnespecialist og kundeansvarlig.

Elena Chechetina er Market Manager for det russiske marked.

Her er Elena ansvarlig for planlægning, koordinering og eksekvering af online og offline marketing-aktiviteter.

Elena har tidligere arbejdet som russisk Market Manager og SEM specialist for to store, græske online rejsebureauer.

Elena er desuden certificeret i brugen af Adwords.

Ny Digital Designer er Cathrine Jacobsen.

Cathrine sidder i Momondos produktafdeling og arbejder med designet af de nuværende såvel som kommende produkter.

Cathrine kommer fra en stilling hos det digitale bureau Frankly, hvorfra hun er udlært mediegrafiker. Her designede hun hjemmesider og apps.

En anden Digital Designer er Rasmus Carlander.

I denne rolle har Rasmus bl.a. ansvaret for at designe og udvikle kampagner og bannere.

Senest kommer Rasmus fra en stilling som Digital Designer hos et digitalt start-up bureau Mojn Ltd., hvor han designede og udviklede bannere og nyhedsbreve til både danske og internationale virksomheder.

Tidligere var Rasmus ansat hos Call me i fem år, hvor han var med til at lancere deres ”Tal ordentligt”-kampagne.

Endelig er Alexandros Mamouzelos ny Web Developer, hvor han sammen med web-udviklingsteamet skal styrke arbejdet med at forbedre Momondos hjemmeside.

Alexandros kommer fra en stilling som Backend Developer hos Shipbeat.

Tidligere har Alexandros arbejdet som Lead Backend Developer hos Valtech i halvandet år, hvor han var med til at designe og udvikle løsninger for bl.a. Novo Nordisk.

Inden da arbejdede han som udvikler for Acropolis Trading i syv