Christian Ginnerup, 47 år, er udnævnt som produktchef for Sitecore hos Novicell i Aarhus. Her skal han stå i spidsen for udvikling og leverance af Sitecore-projekter for konsulenthusets kunder. Derudover skal han fungere som bindeled mellem salg og udvikling.
Christian har i en årerække siddet i Novicells storkundeteam som webudvikler for Novicells kunde NN Markedsdata. Tidligere har han været ansat hos virksomheden Aparte samt arbejdet for Klean på freelance-basis.
Casper Roth, 24 år, er ansat som online marketing-konsulent i København. Her skal han blandt andet arbejde med opfølgende salg og online marketing for Novicells sjællandske kunder.
Casper Roth kommer fra en stilling som online marketing advisor i Kamstrup A/S. Han er uddannet professionsbachelor i International Handel og Marketing.