Liquidminds har pr. 1. juni ansat Frederik Zoega som ny digital director.
Frederik Zoega har mere end 10 års erfaring med digital markedsføring og har tidligere været hos bl.a. Framfab, Netpeople og Hjaltetin, Stahl og Electric. Senest kommer han fra en rolle som partner hos Apt Copenhagen.
Frederik har løst opgaver for en lang række store danske og internationale kunder, bl.a. Nike Europe, Dell, Tuborg, Nykredit, Toyota og Telia. Frederik Zoega får som digital director hos Liquidminds rollen som kommunikationsarkitekt sammen med ansvar for de digitale kompetencer.
Liquidminds blev startet i oktober 2007 og tæller i dag 16 medarbejdere med kunder som bl.a. Royal Copenhagen, TV 2, Mercuri Urval og Nordisk Kellogg’s i folden.