Dansk Design Center har ansat Christian Bason som ny direktør for designcenteret. Han tiltræder den 1. november 2014.
Christian Bason, 42 kommer fra en stilling som innovationschef i udviklingsenheden MindLab, hvor han de seneste otte år har arbejdet med at udvikle og udbrede designmetoder i den offentlige sektor i Danmark og internationalt.
Før da var han i en årrække leder i konsulentvirksomheden Rambøll Management.
Christian Bason er forfatter til fire bøger og en række klummer og artikler om design, innovation og ledelse i den private og offentlige sektor.
Christian Bason er uddannet cand.scient.pol.