Ny head of commercial development hos Costume

Camille Berner har en længere karriere bag sig hos Benjamin Media, hvor hun tidligere har været Head of Creative på Benjamin Creative og chef for den digitale portefølje.

Benjamin Media styrker holdet rundt om mediebrandet Costume for at imødekomme efterspørgslen på flere kreative, kommercielle samarbejder. Camille Berner træder derfor ind i en nyoprettet stilling som head of commercial development på Costume. Fokus er podcasts, særtillæg, influencer marketing og det der matcher de kommercielle partneres behov og ønsker tilsat effekt.

Camille Berner skal især rådgive kunder om muligheder for at udkomme kreativt på relevante platforme og ramme slutbrugeren gennem nytænkende formater og løsninger. Det sker i tæt samarbejde med Costumes chefredaktør Rikke Amtorp Christensen og Benjamin Medias contentbureau Benjamin Creative.

Camille Berner har en længere karriere bag sig hos Benjamin Media, hvor hun tidligere har været head of creative på Benjamin Creative og chef for den digitale portefølje.