Ny kundechef hos eBay har analytisk baggrund

Ny chef for Client Management samt ny Key Account Manager skal styrke brugen af data i mediesalgsafdelingen.

Nikolaj Lysgaard Andersen er tiltrådt i en salgsfokuseret rolle som Head of Client Management i eBay Mediasales.

Nikolaj kommer fra en baggrund som Programmatic Lead hos Microsoft og netop den baggrund skal bruges til optimere mediesalget hos eBay.

samtidig er Mikala Krüger tiltrådt som key account manager med særligt fokus på optimering af relationer og omsætningsudvikling af eBay Danmarks mediebureauer.

Mikala kommer senest fra en stilling som senior key account manager hos Specific Media og har tidligere været på bl.a. dagbladet Børsen.

Begge ansættelser er et signal om, at eBay Danmark vil være med forrest i feltet, hvad angår datadrevne annonceringsmuligheder, og at platformene DBA og Bilbasen bliver betragtet som medier, der sætter nye standarder i branchen. Derfor investeres der nu endnu mere i stærke relationer, en målrettet brug af data og teknologi i optimeringen af kampagner på DBA og Bilbasen.