Ny ledende redaktionschef på Søndagsavisen

Claus Johansen kommer fra ComputerWorld.

Claus Johansen skal være ny ledende redaktionschef på Søndagsavisen og får dermed ansvaret for avisens redaktion og den løbende udvikling af avisen.

Han har tidligere været ansvarshavende chefredaktør for 24timer samt redaktør på Jyllands-Posten. Senest kommer han fra en stilling som redaktionschef på forlaget IDG, der blandt andet udgiver Computerworld.