Ny marketingansvarlig hos NENT

Mette Christiansen Barnes er ny marketingansvarlig hos NENT. Hun er fundet i egne rækker, hvor hendes tidligere titel var kommunikationschef.

NENTs danske kommunikationschef, 38-årige Mette Christiansen Barnes, udnævnes til samtidig at have ansvaret for NENTs lokale marketing og social media afdeling. Således står hun i spidsen for den afdeling, der håndterer al eksekvering af NENTs danske marketing-, presse- og SoMe-indsatser og kampagner, som nu samles i ét team på 12 personer. Det sker i forbindelse med omstruktureringen, som NENT annoncerede i efteråret 2019.

Mette Christiansen Barnes er fundet i egne rækker og indtrådte i foråret i NENT Danmarks øverste ledelse.

Hun blev hentet til NENT/MTG ved årsskiftet 2015/2016 som chef for det danske PR og kommunikations-team – med en fortid i telebranchen (teleselskabet 3 og Ericsson). Hun får med det nye ansvar titel af Head of Marketing & Communications, Campaigns, Denmark.