Anders Rom, 39, er pr. 1. juli 2016 udpeget som partner og medlem af ledelsen i konsulenthuset PA Consulting Group.
Anders startede sin karriere i PA Consulting Group i 2006 som rådgiver inden for ERP.
I dag er han leder af ERP-teamet i PA Consulting Group i Norden og rådgiver danske, nordiske og globale kunder om alle aspekter af ERP-projekter.
Som nyslået partner får Anders nu også ansvaret for det globale ERP-team i PA Consulting Group med ansvar for i alt 20 medarbejdere i Norden.
Med partnerrollen bliver det en af Anders’ fornemmeste opgaver at videreudvikle ERP-forretningsområdet, rekruttere de rigtige medarbejdere og sikre kvaliteten i projektleverancerne, udover at være aktivt medlem af PA’s danske ledelsesteam.