Ny partner i PR-bureau

Christian Grønning er pr. 1. december optaget som ny partner i Kreab Gavin Anderson.

Den globale kommunikations- og rådgivningsvirksomhed Kreab Gavin Anderson har taget hul på december med en ny partner i kredsen.

Den nye partner er Christian Grønning, der kom til bureauet i januar 2011. Han har senest som Director haft medansvaret for bureauets største kunder inden for corporate og financial communication.

Med sin baggrund som tv-journalist og en stærk forståelse for strategisk kommunikation i virksomheder og organisationer har Christian Grønning gennem de sidste tre år hos Kreab Gavin Anderson vist sig som en stærk og værdifuld rådgiver i komplekse kommunikationssituationer – nationale såvel som internationale.

”Christian Grønning har fra første dag udvist en stor grad af forretningsforståelse samt en meget høj grad af faglighed og integritet. Optagelsen af Christian Grønning som partner har derfor været et naturligt skridt, og jeg og de andre partnere i Kreab Gavin Anderson er utroligt glade for at byde Christian velkommen i ejerkredsen i Danmark,” siger Christian Ejvin Andersen, Managing Partner.