Tor Larsson indtræder ligeledes i Meyer & Bukdahls ledergruppe, hvor han skal tage del i videreudviklingen af virksomheden og bidrage til den fremtidige strategi.
Tor har siden 2003 ejet og drevet designbureauet Studio Painted, der blandt sine kunder tæller både Apple-eksperten Humac og modegiganten IC Companys.
Tor vil forsætte inden for sine tidligere arbejdsfelter og styrke Meyer & Bukdahls strategiske og forretningsmæssige arbejde.
Samtidig vil han rådgive såvel nye som nuværende kunder om visuel kommunikation, identitet og branding samt fungere som projektleder på forskellige projekter inden for Meyer & Bukdahls arbejdsområder.
Meyer & Bukdahl er et strategisk design- og kommunikationsbureau med speciale i forretningskritisk kommunikation. Meyer & Bukdahl skaber visuelle identiteter, udvikler online løsninger samt designer magasiner, profilbrochurer og årsrapporter.