Ny seniorrådgiver hos OutCom

Janne Rumle Becker er startet som Account Director/seniorrådgiver hos OutCom A/S, hvor hun har fået ansvaret for at rådgive og servicere nogle af bureauets store kunder.

Janne Rumle Becker, 34 år, skal fremover være den drivende kraft i forhold til virksomhedens kunder inden for FMCG og livsstil, men også inden for andre brancher og forretningsområder – bl.a. IT og Greentech.

Hun vil også blive stærkt involveret i at videreudvikle samarbejdet med Weber Shandwick – et stort netværk af PR- og rådgivningsvirksomheder – som OutCom i en årrække har repræsenteret i Danmark.

Janne Rumle Becker kommer senest fra en stilling som seniorrådgiver hos Communique, hvor hun har været ansat i tre år. Tidligere har hun arbejdet som kommunikationsrådgiver hos Plus PR og InformationsGruppen.

Janne er cand. comm. i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC i 2002.