Betina Strøm bliver overordnet ansvarlig for Aller Client Publishings bureauafdeling, hvor hun vil få ansvaret for en stor del af bureauafdelingens eksisterende kunder.
Samtidig skal hun positionere Aller Client Publishings som content marketing leverandør.
Hun kommer fra en stilling som partner i reklamebureauet Manipulation og har tidligere arbejdet som salgs- og marketingchef hos CBB Mobil.
Før Manipulation var Betina Strøm kontaktchef hos reklamebureauet Envision.
Betina Strøm er uddannet cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet og kulturvidenskab fra Humboldt Universitet i Berlin.
Desuden har Betina en Master i marketing fra IAA.