Claus Winberg, 51, er blevet ansat som adm. direktør for Synoptik A/S, hvor han får ansvaret for yderligere at styrke markedspositionen for optikerkædens 210 danske og svenske butikker.
Claus Winberg har sin ledelsesmæssige baggrund fra 22 år i oliebranchen heraf 12 år uden for Danmark.
Senest kommer han fra en stilling som adm. direktør for svenske OKQ8, hvor han havde ansvar for 900 tankstationer og en omsætning på SEK 22 mia.
Claus Winberg er uddannet civilingeniør fra DTU og HD i finansiering fra CBS.